Tårnet

 

I den sene middelalder, sikkert lige før reformationen, er der til skibets vestre ende bygget et højt, firkantet tårn i sengotisk stil. Først har man fjernet det meste af skibets vestgavl og brugt dens tilhugne kvadre forneden på tårnet, da disse sten ikke rakte længere blev resten af tårnet opført af munkesten. 

Tårnet er bygget med saddeltag, med gavle i syd og nord, - tækket med bly ligesom skib og kor. Den søndre gavl er glat medens den nordre er bygget med tre spidsbuede "blændinger". 

I 1850 blev der klaget over, at tårnets træværk var dårlig og skulle udskiftes. Kirkens daværende ejer var søkrigskommissær, prokurator Bagge i Rindum. Han trak først tiden ud i et par år, imidlertid måtte der ske noget, men for at spare, nøjedes han med at lade de rådne bjælkeender afsave. Denne afkortning af tømmeret gjorde tårnets tagkonstruktion to alen lavere. 

Det vakte selvfølgelig harme både hos præsten og menigheden. Der blev klaget til provsten, der klagede videre til biskoppen, som sendte bud til amtmanden om at anlægge sag mod kirkeejeren. Samtidig blev det bemærket, at sognebeboerne ikke kunne pålægges pligtarbejde i forbindelse med tårnets restaurering til sin oprindelige højde. 

Ved denne forandring af tårnets tag blev der en del bly tilovers, det tog Bagge dog ikke til indtægt, men tilbød at lade det sælge ved offentlig auktion til fordel for skolekassen. 

I 1854 indgik Bagge i et forlig, således, at hen måtte slippe for at føre taget tilbage til sin oprindelige højde, mod at han købte et alterbillede til kirken. Den gamle altertavle, der var i kirken var meget tarvelig og trængte til at blive skiftet ud. Det alterbillede som Bagge ville købe var "Christi Himmelfart" malet af kunstneren Hunæus. Dette tilbud blev godkendt af ministeriet for kirke og undervisning og søgsmålet mod Bagge blev stoppet. 

Tårnet beholdt altså sin nye højde, som den har haft lige siden. Nederst i tårnet var der en gotisk hvælving, men den styrtede ned på et eller andet tidspunkt, så der kun var svage rester af krydsbuerne tilbage. Hvornår det skete er ikke nævnt nogen steder, men i 1840-erne klages der flere gange over, at der i tårnet fandtes en del kalksten, der skulle fjernes, det kunne måske være resterne af det nedstyrtede hvælving. 

I stedet for hvælvingen blev der lagt træloft over tårnrummet og det blev adskilt fra skibet med et træskillerum. Rummet blev i mange år brugt til opbevaring af tørv til kakkelovnen. 

Ved kirkens restaurering i 1961 blev den gotiske hvælving igen opført og samtidig blev tårnrummet lagt til skibet, hvorved der blev betydelig flere siddepladser i kirken. Samtidig blev der i tårnets vestre vindue indsat et glasmaleri, der forestiller "Christi dåb", som er udført af kunstneren Jais Nielsen. 

I tårnhvælvningen er ophængt to store tavler med navnene på de præster, der har været knyttet til kirken siden reformationen. Indtil kirkens restaurering i 1961 var disse tavler ophængt i kirkerummet. 

Det skal være pastor Theodosius Blæhr, der omkring 1750 lod en tavle med navnene på de første præster ophænge i kirken. Denne tavle findes ikke mere, så den nuværende er en kopi af Blæhrs tavle. Den anden tavle med navnene på præsterne fra nyere tid blev ophængt i kirken i 1915, da kirken var bleven købt af menigheden.