Koret

 

Koret står som det oprindeligt er bygget, af granitkvadre på "simpel skråkant sokkel", tækket med bly og med fladt træloft. Oprindelig har koret haft tre vinduer, -eet i østgavlen og et hver side. Det østre vindue er for længst muret efter, og kun overliggeren er tilbage, muligvis er det muret til samtidig med, at kirken fik sin første altertavle som fuldstændig dækkede det østre vindue. 

Det nordre vindue har i mange år været muret efter, men ved kirkens restaurering i 1961 blev vinduesåbningen igen gjort fri og i den blev indsat et glasmaleri af kunstneren Jais Nielsen, som forestiller "Marie med Barnet". Det søndre vindue er for længst udskiftet med et større, formodentlig samtidig med udskiftningen af vinduerne i skibets sydside. 

I sengotisk tid er der lavt i korets sydside brudt et hul i muren og indsat et spidsbuet vindue med teglstens indfatning, muligvis et "spedalskhedsvindue". I dag ses sporene efter dette vindue kun som en blænding indvendig i korets sydside

Oprindelig var både præstens og degnens stol anbragt i koret, desuden var der plads til præstens familie, men denne familiestol blev fjernet i 1864 for at give mere plads. 

I 1774 klagede synsmændene over, at der ikke fandtes trælværk og skranke til altergæsterne, men der skete ikke nogen forandring før i 1811, hvor det igen blev påtalt, at det var upassende, at der ikke var gitterværk hvor altergæsterne skulle knæle. Det første knæfald var lige tværs over koret, men i 1876 blev det forandret så dets ender bøjer om mod alteret, samtidig blev præstens og degnens stole flyttet fra koret. Knæfaldet er adskillige gange fornyet og fået nyt betræk, det har skiftet mellem skind, fløjl og klæde. 

Det første gulv, der har været lagt i koret har været brolægning af marksten. Så sent som i 1700 klages der over, at gulvet ikke var i orden og der mangledes nogle sten. Senere blev der lagt trægulv mellem alteret og skranken, men det blev ødelagt af svamp, og måtte flere gange lægges om og fornyes. I dag er hele gulvet i koret belagt med gule Murstensklinker. 

I 1890 blev der indmuret en reservedør i korets nordside. Det blev bemærket, at der ikke måtte bruges mursten, man har formodentlig ikke villet skæmme granitmuren. (Hvilket der ikke altid er taget hensyn til ved ældre reparationer). 

Allerede i 1916 blev det bemærket, at korets sydmur trængte til at blive omsat. Senere blev det også galt med Østgavlen, men der var ingen mulighed for at skaffe penge til den nødvendige restaurering, så man klarede sig med ´at indsætte nogle kraftige jernankre. Selv om det blev mere og mere påtrængende, at få de to mure omsat, så skete det dog først i 1961 ved den store restaurering af kirken.