Hvem har ejet Nørre Omme kirke


Oprindelig var kirken altså selvejende og sådan var ejerforholdet de første 400 år indtil reformationen i 1536, da kirkerne blev lagt under kronen. 

Når statskassen var tom måtte kongen finde nogle værdier, der kunne realiseres, og her var kirkerne en mulighed for at skaffe penge, enten ved direkte salg eller ved at give dem væk til dækning af gæld. Årene efter 1686 blev kirkesalgenes tid, fordi den skånske krig (1675-79) havde opbrugt landets penge. I 1687 kom turen til Brejning og Nr. Omme kirker. 

Den 15. marts 1687 blev Brejning og Nr. Omme kirker, af kongen skænket og foræret oberst Laurids Munk til Brejninggaard for tro tjeneste som oberst ved artilleriet. Det var en betingelse, at kirkerne skulle holdes ved lige og blev forsynede med gudfrygtige og dygtige præster, desuden skulle kirken forsynes med lys, vin og brød. 

I de følgende 140 år fulgte Nr. Omme kirke med i handelen hver gang Brejninggaard skiftede ejer. Den 27 april 1827 blev der på Brejninggaard afholdt auktion over Nr. Omme kirke med dens tiende. Køber blev J. Bonne til Sophienlund, som blev kirken tilslået for 545 rigsdaler. Efter J. Bonnes død i 1835 blev der afholdt auktion over dødsboet og her blev kirken med tiende købt af søkrigskommissiær, prokurator Bagge i Ringkjøbing for 500 rigsdaler til overtagelse den 4. maj 1835. Når prisen ikke var højere skyldtes det, at kornprisen på det tidspunkt var meget lav (tiende blev ydet i rug og byg) desuden var kirken meget forfalden. 

I 1847 ønskede Bagge at belåne kirken og i den anledning blev den vurderet. Kornprisen var nu steget til 4 rdl og 3 mark for en tønde rug og 3 rdl. for en tønde byg. Det blev til en indtægt på ialt 192 rdl. for tiende alene. Udgifterne til skatter var 21 rdl. reparationer 20 rdl. andre udgifter 10 rdl. Overskuddet blev altså 141 rigsdaler, som svarede til renten af 3.500 rdl. I 1858 blev der igen foretaget vurdering af kirken og da var kornprisen steget til 6 rdl. for rug og 4 rdl for byg. Derfor blev kirken denne gang vurderet til 4.000 rdl. I 1859 blev kirken igen solgt på auktion og blev købt af Carl Bollerup og Peder Gjødersen i fællesskab. De var begge fra Rindum. Peder Gjødersen døde i 1893 og skifteretten begjærede offentlig auktion over dødsboets halvdel af Nr. Omme kirke med tiende. Gårdejer Ivar Harpøt fra Rindum blev højestbydende med 1200 kroner. Efter at Carl Bollerup også var død fik hans enke Ana Bollerup tinglæst adkomst til hans andel af kirken, som hun i 1895 skødede til sin søn Iver Chr. Bollerup. 

I 1903 kom forordningen om tiendeafløsningen og i de følgende år blev tiendeafløsningen gennemført ved næsten alle kirker. I forbindelse hermed blev kirkerne efterhånden købt til selveje. I Nr. Omme blev det vedtaget,, at der skulle bygges en kirke i Ørnhøj til opførelse i 1915. Disse omstændigheder gjorde det aktuelt at menigheden købte Nr. Omme kirke. 

Den 1. marts 1914 solgte Ivar Hartpøt og Ivar Chr. Bollerup kirken til foreningen, "Nr. Omme Sogns sydlige kirkedistrikt", repræsenteret ved dens bestyrelse, som bestod af Lærer A. Vestergaard (formand), Chr. Christensen, Præstegaarden, Jens Kristensen, Grønbjerggaard, Gravers Chr. Larsen, Kjærgaard og Chr. Kjærgaard, Kjærgaard. 

Ifølge skødet overtog foreningen kirken med dens tilliggende jorder, der ikke vat matrikuleret, - med påstående bygninger med mur- og sømfaste tilbehør, alle kirkens rettigheder og herligheder, derunder den kirken tilhørende, under stifmidlerne nuværende kapital for afløst tiende, 12.819,43 kr. Desuden en kirken tilhørende eng under P. Svendsens gård i Skrostrup, hvoraf årlig svares en tønde Rug. Samt en aarlig afgift fra Nr. Omme kommune på 30 kr. for afløst pligtarbejde. Købesummen var 4.000 Kr. 

Ved en fejl blev engen i Skrostrup ikke afløst og det gav anledning til en langvarig tovtrækkeri mellem menighedsrådet og de skiftende ejere af gården, som ikke ville betale afgift af engen, som de mente hørte til gården. Det gik så galt, at sognefogden kom og pantede to køer hos den daværende ejer Martin Nielsen. Det skal dog nævnes at de to køer aldrig blev solgt på auktion. For at få en ende på striden foreslog menighedsrådet, at Martin Nielsen skulle betale 200 kr. til endelig afgørelse. Det ville stiftsøvrigheden ikke gå med til. I foråret 1947 forelå stiftsøvrighedens afgørelse, der gik ud på, at Martin Nielsen skulle betale 400 kr. som afløsningssum, hvilket han gik med til for at få sluttet sagen, den havde da verseret i næsten 30 år. 

I de følgende 25 år. var kirken ejet af menigheden, der nu skulle sørge for vedligeholdelse af kirkebygningen og dens inventar. I den tid blev der foretaget forbedringer, der krævede så store midler, at det blev nødvendig at foretage indsamling blandt menighedens medlemmer. 

I 1939 afleverede "Foreningen Nr. Omme Sogns sydlige Kirkedistrikt" Nr. Omme kirke til selveje under stiftsøvrighedens tilsyn. Som den var købt ved bestyrelsen blev den også afleveret til selveje af den siddende bestyrelse, der bestod af, lærer A. Vestergaard, Peder Chr. Pedersen, Andreas Sandgrav, Lars Kjær og Henrik Jensen. Lærer A. Vestergaard var formand i alle 25 år og gjorde i den tid meget arbejde for kirken og det kirkelige arbejde.