Kirkegården

 

Kirkegårdsdiget er formodentlig lige så gammel som kirken. Kirkens jord er indviet og bliver brugt til begravelsesplads, derfor er den indhegnet, for at enhver på kirkegården kan finde kirkens fred. Ved Nr. Omme kirke er diget opført af kampesten, sådan som det er mest almindeligt, - i hvert fald i Jylland og på Fyn. Diget har oprindeligt haft fire indgange,- en port i det østre dige og tre "stætter" med låger eller drejelige kors i de andre diger. 

Af kirkens regnskab fremgår det, at diget mange gange er skredet ud og har måttet omsættes. Ligeledes har porten og stætterne været vanskelige at holde i orden. Adskillige gange er der lejet vogne til at hente kampesten til diget, og træ til porten og lågerne. Ligeledes må der med nogle års mellemrum lejes en murer til at mure porten eller reparere stætternes piller. 

I 1650 ser det ud til, at der har været tag over både porten og stætterne, ligesom der var riste ved stætterne for at holde dyrene ude fra Kirkegaarden. 

I 1809 var både diget, porten og stætterne i så dårlig forfatning, at kun den søndre stætte var i skikkelig stand. Synsmændene slutter protokollen med at skrive, "- iøvrigt har svin, får, heste og fæ adgang til de dødes grave på denne kirkegaard". 

I 1846 blev der klaget over, at den ene stætte var forsynet med kors, der ikke kunne drejes rundt og desuden mangledes en jernrist. Enten måtte der anbringes en rist under korset ellers skulle stætten forsynes med en låge. Der blev i det hele taget ikke gjort ret meget for at holde kirkegaarden i orden. Der blev mange gange klaget over,, at der groede græs rundt om kirken som skulle fjernes, men det blev udsat i flere år. 

Samtidig blev der klaget over, at der var ujævnheder, der skulle jævnes, fordi der stod vand foran kirkedøren, det fik også lov til at vente i flere år før det blev rettet. 

En gang blev det forlangt, at det søndre dige skulle omsættes og rettes ud så afstanden til præstegaardens lade blev mindst fire alen (ca. 2,5 m). Når diget var så tæt på laden kan man bedre forstå, at der ved præstegårdens brand i sommeren 1829 gik ild i kirken, for når stråtaget under branden skred ned ville ilden jo være inde på kirkegaarden. 

Branden opstod på præstegårdens stuehusloft i forbindelse med ølbrygning. Branden var så voldsom, at gården nedbrændte fuldstændig på en time. Formodentlig har vinden båret i retning af kirken, for der gik ild i den. Hvordan det så end er gået til når den var blytækket og murene af sten, men der er måske gået ild i vinduerne i hvert fald var der ild i kirken da brandsprøjten fra Brejninggaard nåede frem og da præstegaarden ikke stod til at redde blev sprøjten sat til at slukke ilden i kirken. I brandforhøret står der, at forpagter Nyholm og husmand Jens Juelsgaard var meget virksomme og det skyldes for en stor del deres "behændighed og virksomhed", at kirken ikke brændte. 

Der må have været besvær med at holde husdyrene ude fra kirkegården, for i 1900 blev diget forsynet med pigtråd på pæle. Samme år blev det bestemt at kirkegården skulle udvides med 1/3 tønde land. 

Efter at kirken var købt af menigheden i 1914, bestemte bestyrelsen at forskønne kirkegården med planering og beplantning. Først i 1924 blev der indrettet et nødtørftshus og redskabsrum udenfor digets hjørne, skjult mellem træer, dog let tilgængelig. 

I 1952 drøftede man opførelsen af et ligkapel og fik et overslag fra en lokal håndværker, mere skete der ikke. I 1956 udarbejdede arkitekt Dræby, Kgs. Lyngby tegning til et ligkapel, som skulle opføres på parkeringspladsen østen for kirken. 

Det blev denne plan, kapellet blev bygget efter i 1962. I samme bygning blev der indrettet toiletter og redskabsrum, derved blev det gamle redskabsrum vesten for kirken overflødig og kunne fjernes. 

Der hvor kapellet kom til at ligge var der en sand eller lergrav, der var blevet brugt til affald fra kirkegården. Da man gravede grunden ud til byggeriet fremkom der en del kvadre, som blev brugt til sokkelsten, der var dog ikke nok til hele soklen, resten fik man fra præstegården.  

 

Henvendelse om erhvervelsen af gravsteder på Nr. Omme kirkegård, sker ved henvendelse til graveren.

Tlf: 21 68 19 65

 

Der er mulighed for at søge på ældre gravsteder på internettet. Gravstederne skal dog være over 10 år, inden de kan ses på siden. 

Det gøres på sepper.dk/nromme