Nørre Omme Kirke


Den første gang man finder Nr. Omme kirke nævnt er i "Ribe Oldemor", som er et pergamenthåndskrift fra omkring 1330, hvori Ribe Domkapitels rettigheder og adkomster er indført. 

I dette håndskrift er "Om Kirke" indført med en afgift på fire skilling til sysselprovsten. Næste gang man finder kirken nævnt er i 1525, da måtte alle landets kirker betale til en hær, der skulle holde Chr.d.II ud af landet. Ved den lejlighed betalte Nr. Omme kirke 10 mark. 

Omkring vore gamle kirker er sognene dannet af de folk, der naturligt søgte den samme kirke, deraf navnet "sogn". Sogneindelingen er meget gammel her i Danmark, og de gamle sogneskel har holdt sig næsten uforandrede gennem mange århundrede. 

I almindelighed ligger de gamle kirker midt i sognet. Derfor ser det mærkeligt ud, at kirken ligger så "skævt" i Nr. Omme som det er tilfældet, hvor der kun er halvanden kilometer til Brejning skel, men næsten otte kilometer til Vind skel. 

Det er nærliggende at antage, at grunden ganske enkelt er den, at den første bebyggelse har været omkring det sted, hvor kirken ligger, og derfra har bredt sig ud over sognet, men der kan også være andre grunde, for en del af de gamle middelalderkirker er bygget, hvor der tidligere har ligget en trækirke og nogle af disse er opført, hvor der har ligget en "helligdom" i hedensk tid, - altså længe før landet blev inddelt i sogne. 

Om noget sådant er sket, hvor Nr. Omme kirke ligger er der ikke fundet bevis for. Ved kirkens restaurering i 1961 blev der ikke med sikkerhed fundet rester af stolpehuller, som kunne tyde på tidligere bebyggelse. 

Men der er nogle forskere, der mener, at de kirker, der er nævnt i "Ribe Oldemor" alle er bygget, hvor der før har ligget en trækirke. 

Fra de arkæologiske udgravninger ved Omgaard fra vikingetiden kan vi se, at der fra hedensk tid har været stor aktivitet på egnen. Det ser endda ud til, at stedet har været beboet endnu længere tilbage i tiden, for da kirkepladsen blev asfalteret fandt man en jernudvindingsplads fra jernalderen. Den lå ca. 10 meter ud fra lågen og var ca. to meter dyb. pladsen var ret stor og fyldt med slagger fra jernsmeltningen. 

Kirkens placering er også på anden måde mærkelig. De fleste kirker ligger højt, så de kan ses viden om, men Nr. Omme kirke ligger for det første ikke højt og for det andet har stedet i gammel tid været omgivet af mose g sumpe på flere sider. Altså et meget usædvanligt sted at bygge en kirke. 

Selv om Nr. Omme kirke ikke havde tårn da det oprindeligt blev bygget, så har det alligevel været en imponerende bygning, og selv om det ikke var sognets bønder, der stod for byggeriet, så var det dog dem, der måtte gøre det store arbejde, det var at rejse et sådant hus. Det må have krævet en vældig arbejdsindsats, med datidens redskaber at få alle disse kampesten hugget til "kvadre". Der må også være foretaget en del kørsel med vogne, for det kunne formodentlig ikke undgås, at nogle sten måtte hentes langvejs fra, og kalken til at holde stenene sammen med blev hentet i Daugbjerg. 

Selv om byggeriet har strakt sig over flere år så må det alligevel være gået ud over bøndernes daglige arbejde, og da befolkningstallet ikke var ret stort blev arbejdsbyrden for den enkelte det større. Resultatet blev da også, at de fik rejst et gudshus, der kom til at stå som samlingssted for deres efterkommere i mange generationer. 

Efter reformationen skete der en forandring. Nu skulle man lære noget, man kunne ikke blive en god lutheraner uden at kunne læse sin bibel. Derfor blev det degnens opgave, at lære folk Luthers katekismus. Det blev begyndelsen til vort skolevæsen, så den danske skole er "et barn af kirken". Derfra stammer også, at der har været gejstlig tilsyn med skolen helt frem til 1934. 

Vel ved vi, at kirken er: "et gammelt hus", men til daglig tænker vi ikke over, at den faktisk er over 800 år. Det er mærkeligt at tænke på, at indtil for hundrede år siden var den det eneste samlingssted i sognet. 

I kirken har vore forfædre i 20 - 30 generationer samledes i såvel glæde som sorg. Der har de anråbt Gud om hjælp og beskærmelse når der var krig og fjenden brændte og plyndrede, og når pest og sot hærgede blandt folk og fæ, og der har de takket Gud når faren var overstået. I kirken har sognets folk mødt hinanden i glæde ved dåb og bryllup og i sorg når en af deres kære skulle stedes til hvile i kirkegårdens indviede jord. 

Gennem årene har det ofte stået sløjt til med kirkens vedligeholdelse. Den, der opkrævede tienden glemte somme tider at bruge pengene til vedligeholdelse, og det var det tienden først og fremmest skulle bruges til, så bygningen har til tider nærmest været forfalden, - med utæt tag og revnede mure. På det område skete der en stor forandring da menighedsrådet blev indført ved lov i 1903. Efter den tid blev bygningen vedligeholdt og restaureret når den trængte til det. 

Menighedsrådet arbejde består først og fremmest i at administrere kirkens økonomi og sørge for dens vedligeholdelse, men selvfølgelig også i at ansætte dem, der skal passe kirken og varetage de kirkelige handlinger. 

Menighedsrådet ved Nr. Omme kirke har i de senere år taget en del andre initiativer. Således har det siden 1974 arrangeret den årlige udflugt for pensionisterne i Grønbjerg. Desuden er der afholdt aftengudstjeneste med fremmed prædikant. Der er også blevet arrangeret kirkekoncerter og salmesangsaftener og afholdt møder med foredrag i forsamlingshuset. Alt sammen for at skabe større interesse for kirken og det kirkelige arbejde. 

I 60-erne begyndte menighedsrådet, sammen med Ørnhøj kirkes menighedsråd at udgive et kirkeblad, som i 1983 blev ændret og fik et andet format og et mere moderne udseende. 

I de senere år er kirken bleven gennemgribende restaureret under tilsyn af eksperter fra Nationalmuseet, ikke blot bygningen, men også kirkegården og omgivelserne er i dag så velholdte, at kirken aldrig før i sin ottohundreårige historie har været så smuk, som nu.